VU Vejle

19. april 2022

Venstres Ungdom i Vejle er en lokalforening med mange facetter. Vi tilbyder dig, vores medlem, en bred vifte af politiske og sociale arrangementer. Som medlem af VU Vejle bliver du automatisk en del af hele VU, og vi arrangerer ofte fællesture til arrangementer hos andre lokalforeninger eller vores paraply-forening VU Syd- og Sønderjylland.

I selve VU Vejle bestræber vi os på at holde et arrangement ca hver anden uge. Vi er altid interesseret i medlemmernes input og ideer til eventuelle oplægsholdere el.lig. Det er vigtigt for os, at medlemmerne føler at de går fra oplæggene med mere viden eller flere kompetencer. Desuden har vi stor fokus på, at alle medlemmer føler at der er mere i VU Vejle end blot politik – derfor er det ikke unormalt at vi ses udenfor arrangementer, eller tager en øl eller to på Luckys efter endt politisk oplæg. Derudover bestræber vi os på at holde 1-2 årlige fester, ligesom vi tit tager til andre foreningers generalforsamlinger, fester, julefrokoster mm.

Vi holder som udgangspunkt til i Bygningen, Ved Anlæget 14B (ligger inde i Mary’s), men fx ved tværpolitiske arrangementer, større oplæg, fester eller sociale aktiviteter låner vi nogle gange andre lokaler.

Du er altid mere end velkommen til at ringe eller skrive, eller simpelthen bare dukke op til et arrangement for at få en fornemmelse af, hvad VU Vejle egentlig går ud på. Alle vores arrangementer kan findes på vores Facebook-side og du behøver ingen forhåndskendskab til hverken politik eller VU – så længe du støtter den liberale grundtanke om, at alle har ret til personlig frihed og til at bestemme over eget liv kan vi sagtens finde fælles fodslag. Du behøver på ingen måde at være fuldkommen enig med VU – det er tværtimod forskellige holdninger der kan gøre debatter sjove og lærerige.

VI SES SNART! :D

Skønne, liberale hilsner VU Vejle


VU Vejle Hjemmeside
VU Vejle Facebook